Under oprydning forleden dag dukkede dette billede op af gemmerne. Klik på billedet for at se det i stor gengivelse. Jeg må ha' fået det af Gunhild. Morfar og Mormor kunne jeg kende. Ikke flere. Godt vi har Gunnar Gadegaard i baghånden. Han har et skarpt øje og en god hukommelse! Her er hans fantastiske oplysninger:
Hej Kjeld!
Billedet er taget i sommeren 1919 eller 1920. Da min far ikke er med, kunne det tyde på, at det var fordi han endnu ikke var blevet gift med Bodil. Det blev de først 12. dec. 1919. Men 1920 er formentlig det rigtige årstal, fordi det må være taget i anledning mormor Vilhelmines 60-års fødsels-dag. Hun blev født 13. juni 1860.
Stående:
Min fætter Ejner Marqvardsen, Aadal, Findinge, Espe, Fyn, onkel Holger, onkel Kristen Marqvardsen, tante Kathrine Kannikegård, morbror Poul Kannikegård, onkel Hans Olaf Hundshalegård med sønnen Erik, Hans Peter Østre Smørengegård, min mor Bodil, morbror Jochum Baunegård, og foran ham Gerda Østre Smørengegård, senere Svanegård.
Siddende:
Moster Astrid Brandsgård, med datteren Bodil født 1918, moster Agnethe Marqvardsen med sønnen Anker, min mormor Vilhelmine med et barn, som jeg ikke kan se, hvem er, tante Agnes Hundshalegård med datteren Else.
Liggende 7 piger:
Helga Brandsgård, Gunhild Brandsgård, Valborg Brandsgård, de næste 3 kender jeg ikke, den sidste er Thora Østre Smørengegård.
Køge, den 21. september 2011-09-21
Hilsen Gunnar
Stot tak!