Simon "Præst" - Simon Asger Nielsen - var min soulmate som dreng. Indtil vi var færdige i realklassen. Så skulle jeg til Funch i Nexø og pynte vinduer og sælge alt det man havde i en provinsboghandel på den tid. Vore veje skildtes da Simon skulle i gymnasiet. Simon blev præst, og er nu gået på pension. Han ligner godt nok sin far. Håber vore veje kan mødes.
Engang var vi pot og pande, og lavede intet uden at den anden var med. Fantastiske borge fik vi bygget. Udkæmpede livsfarlige kampe mod de andre kliker i Bodilsker. Der blev skudt med bue og pil - for at ramme. Dem vi tog til fange, blev låst inde i et underjordisk fængsel efter at være bundet til et træ og pisket. Godt der ikke var nogen der sladrede. Vi var med garanti sat på psykologisk overvågning eller beroligende piller.
Skoleblad på gammel spritduplikator lavede vi også i mellemskolen. Det var tider.