Bodil vil efterlade en havkajak på Dueodde til benefit for dem der bor i Skrynan. Husk at pagajen skal låses ind efter brug!
I aften fik Sigurd sin første lektion. Den klarede han perfekt. Mit tyngdepunkt burde ligge tilstrækkeligt lavt til at jeg også kunne klare en tur. Vi får se.
De sidste 12 år har New Orleans Delight spillet på Bornholm i uge 28 i forbindelse med Allinge Jazzfestival. Hvis I orker læse mere, skal I gå via orkesterbloggen, hvor der også er link til en masse skønne billeder.
Første job på Allinge Jazzfestival 2010 var på Resturant Pepita. Pragtfuldt vejr. Alle borde var reserveret på forhånd, så der blev båret ekstra stole ind. God stemning.
Hvis det var varmt i Nyhavn fredag eftermiddag, var det mere end steghedt i gården hos Hugo's i Køge lørdag. Men alligevel var der fyldt op og alle stole optaget. Der blev serveret kølig fadøl der desværre var lunken efter 5 minutter. Vi spillede hot, og havde endnu en god dag.
Tak til Lyn Winters og Kirsten Rasmussen for de gode billeder.
Ronald Lind har i årenes løb fotograferet og optaget video af New Orleans Delight utallige gange. Og resultatet er altid fremragende. Her er et par prøver fra vores koncert i Nyhavn fredag eftermiddag.