Siden jeg var barn, har Gryet altid været et sted med en fortryllende stemning. Den er ikke forsvundet nu hvor underskoven er ryddet og man virkelig kan se bautastenene. Tvært imod. Det siges at man skal komme i skumringstid. Prøv selv.
Klik på billederne for at se dem i en større gengivelse.
Der er 67 bautasten i Gryet, men der har været mange flere. Over 100, regner man med. Nogle sten er fjernet fra marken ved Gryet’s vestlige indgang efter 1870.
Ved en arkæologisk udgravning af marken i 2011 fandtes ni grave incl. fire fundamenter til bautasten. Brandgravene var meget ødelagte efter moderne dyrkning.
I en grav fandtes der brændte knogler fra et menneske, sammen med en brændt benkam. Kammens dekoration daterer den til perioden mellem 375 – 550 e.Kr. I en anden grav fandtes en hvæssesten, der kan dateres til begyndelsen af vikingetiden omkring 750 – 900 e.Kr. Gravpladsen var i brug i mange århundreder.
Bautasten er store sten sat som mindesmærker for afdøde. De kan markere en brandgrav, men kan også være sat uden en grav. En sådan tom grav kaldes et kenotaf, hvilket betyder mindesmærke for en person, der døde et andet sted.
Bautasten har alle en flad side, hvorpå man måske oprindelig har kunnet se, hvem stenen skulle ære. Det kan være svært at datere et gravanlæg med bautasten præcist, fordi graven som regel er ødelagt. Ofte står bautastenene sammen med eller i nærheden af røser, der er gravhøje af stablede sten.
Bautasten har været brugt fra det første årtusinde f.Kr., men de er hyppigst i tiden fra omkring 400 – 900 e.Kr. Herefter fortsætter traditionen med vikingetidens billed- og runesten.
Bautastenene i Gryet står dels enkeltvis og spredt, dels samlet i mindre grupper. Grupperne kan vise familie relationer mellem de døde.
Hist og her stikker mindre lidt spidse sten op. De kan være skelsten, der markerer grænser mellem familiegrupper eller landsbyer.
I den nordøstlige del af Gryet før det våde område, anes en gruppe forhøjninger i terrænet. Det kan være gravhøje. Ofte findes vidt forskellige former for gravanlæg på samme område. Det viser at pladsen blev brugt gennem længere tid eller gennem flere perioder. Men da nye grave som regel respekterer de ældre grave, må det betyde at gravene har været markeret på overfladen. F.eks. med bautasten.
I det sydvestlige hjørne af Gryet ses en gravrøse:
Røser er gravhøje bygget af sten i stedet for jord. Gravrøser bygges i bronzealderens begyndelse (1700 f.Kr..) og frem til vikingetiden (900 e.Kr.). Gravrøsen i Gryet er ikke udgravet, og kan derfor være ældre end bautastenene.
Teksterne er hentet fra de mange info-tavler der findes på stedet.
Gryet..sikke dog et magisk sted!kan se, at der stadig er nye steder på Bornholm jeg skal opleve.
Og da jeg så var på siden kom jeg en tur til familiefest, og røg direkte tilbage til min egen barndom..gymnastikopvisning, hestene,møbler, tapeter og kortenspillerne, som de hed på min hjemegn..tak for turen, sådan en formiddag, hvor man egentlig skulle lave noget andet!
Posted by: Lillian | oktober 24, 2011 at 10:42 f.m.
Sjov at tænke på at du kikker forbi mine navlepillerier en gang imellem. Sigtet er den nærmeste familie, men du er meget velkommen. Det er jo dig der er opsøgende. Ikke som på FaceBook hvor man nærmest er tvangsindlagt. Vi ses.
Posted by: Kjeld Brandt | oktober 24, 2011 at 11:37 f.m.