« april 2011 | Main | juni 2011 »
Mens vi var i England, har murer Hans lavet en fin lille mur der afgrænser den første have, og skaber læ til den næste. Nordsiden skal bruges til skyggeplanter. Sydsiden til lavendler og krydderurter.
Naboen får malet huset i disse dage, og jeg benyttede stiladset til at se det hele sådan lidt foroven.
Beth Chatto er en nulevende guru for havefolk. Hendes have ligger i Essex - en halv times kørsel fra Harwich. Vi har besøgt Beth Chatto Gardens flere gange tidligere, og den kan tåle et genbesøg.
Der var også ganske mange mennesker her, men den er så stor at man ikke fornemmer det. Haven har mange forskellige stemninger. Skov, eng, vand, vilde krat og kultiverede, velplejede afsnit.
Der er et stort område hvor man ikke vander, men studerer hvordan de forskellige planter klarer sig under ekstreme forhold. Spændende og meget smukt.
Vi tilbragte flere timer i haven.
"Happy ... " - nå nej, den har jeg allerede brugt.
... selvfølgelig var der også her fine bænke til eftertanke.
Ak, ak, ak. Jeg troede mine trængsler med væksthus i bilen var overstået.
Hos Beth Chatto var der mere end 3.000 (tretusind) planter til salg i en kæmpe planteskole. Jeg måtte gå og drikke en kop kaffe. Heldigvis blev Barbara så frustreret over det uoverskuelige udvalg, at mængden af nye indkøb var til at leve med.
Nu var det tid til at komme hjem. Til Danmark. Til Bornholm og til Svaneke. Og til Iko.
Hjemrejsen gik fint, og jeg kan afslutningsvis fortælle, at alle de indkøbte planter er i jorden og har det godt. Om de kan overleve en Bornholmsk vinter vil vise sig.
På vore tidligere besøg af Sissinghurst og alle de andre smukke haver der findes i Kent, har vi altid boet på The Star and Eagle Hotel i Goodhurst. Heldigvis var der et ledigt værelse. Til den stille side - og med fredelige naboer - på kirkegården.
En pint i baren, et hurtigt brusebad før aftensmaden. Så var der ikke flere kræfter tilbage.
Der blev puslet og vandet plantebørn efter morgenmaden. De mest sarte havde overnattet skjult i hækken. Alle så ud til at ha' overlevet.
Vores plan var at køre øst om London til Beth Chatto Garden, der ligger en god halv time fra Harwich. Perfekt timing. Omkring tre timer, og færgen gik ikke før ved sekstiden.
Sissinghurst Garden er og bliver dronningen over dem alle. Selvom Barbara har set den tre gange tidligere, ville hun gerne opleve den igen.
Derfor forlod vi Penzance i Cornwall tidligt efter morgenmaden, og kørte 6 timer til Kent. Vi var fremme midt på eftermiddagen og fik 2 timer i den smukke have. Desværre er der altid mange mennesker hvis man ikke er der fra morgenstunden. Det var der også da vi kom. Lidt af fornøjelsen gik fløjten, og mulighederne for at ta' gode billeder ligeså. Her er nogle af dem jeg med stor tålmodighed fik i kassen.
Pompøs modtagelse. Man fornemmer historiske vingesus.
Humletørrerier.
Uden bier - ingen blomster. Barbara synes ikke vi har så mange på Bornholm i år. Var der ikke noget med sygdom sidste år?
Alle gode haver har mange listige siddepladser hvor man kan nyde udsigten, duften og - hvis der ikke er for mange besøgende - også freden.
Her kan man ikke sidde længere. Der vokser planter på sædet. Helt lovligt.
"Happy wife - happy life"
Der var salg af planter - også her. Bilen var godt fyldt op med små pus allerede. De skulle vandes og snakkes med et par gange om dagen. Så jeg besluttede mig til at slappe af mens Barbara botaniserede.
Jeg prøvede at forestille mig hvis der var CD'er med New Orleans der var på hylderne. Hvordan havde jeg så reageret?
Tresco Abbey Gardens er nok det tætteste du kan komme Paradis på Jorden. Manglede bare løver og lam der gik fredeligt sammen. Vi brugte hele dagen. Ikke et minut for meget. Klimaet er som ved Middelhavet og der gror planter fra hele verden.
Jeg har mere end 600 billeder fra Tresco. Mange er selvfølgelig eksotiske planter. Dem har jeg ikke for mange med her. Men svært har det været at barbere væk. Håber I kan lide stemningerne jeg har forsøgt at fastholde.
Gode venner. Gode værter. Derek og Lyn Winters.
Der var rigtig mange steder hvor man kunne finde ro og nyde.
Fredagen blev brugt til transport til Penzance i Cornwall. Fem timer i venstre side af vejen.
Lyn og Derek havde booket det yndigste lille hotel til os. På havnefronten med smuk udsigt.
Manden i huset kom fra Frankrig. Det satte sit præg på morgenmaden. Lækkert brød og gode oste. God kaffe!
Lørdag/søndag blev brugt på musik. Der er flere numre på YouTube allerede. Hvis I gider.
Mandag morgen skulle vi til Scilly Island udenfor Lands End. Der var booket plads på den helikopterrute der beflyver øerne.
Lands End
Scilly Island
Vi fløj til øen Tresco, der nærmest er at betragte som en stor paradisisk have. Middelhavsklima, og planter fra hele verden. Det er Tresco Abbey Gardens midt i billedet. Det bliver svært at udvælge billeder derfra.
Torsdag morgen gik det til Warmley, hvor vi skulle spille i den lokale jazzklub om aftenen. Godt installeret i den lokale pub. Derek og Lyn transporterede os til Wells om eftermiddagen, hvor vi skulle se Bishop's Palace & Gardens. En enorm katedral med tilhørende palads og have. Herfra har den lokale biskop resideret i over 800 år. Det fornemmede man klart. Et spændende besøg.
Jeg spurgte ikke om hvem der var biskop.
Dejligt at ikke selv skulle køre i den forkerte side af vejen. Og så ovenikøbet i en engelsk klassiker.
Vores gode vært og guide - Roger Bonsall - hentede os torsdag morgen og bragte os til Dyrham Park and Prior Landscape Garden. Et kæmpe område udenfor Bath. Ikke en have i traditionel forstand. Mere en skov med enge, overdrag, små listige anlæg og et smukt udsyn til byen.
Fra venstre er det Deres udsendte, Barbara, Lyn Winters, Derek Winters og Roger Bonsall, foreviget i en af pauserne.
Romerne grundlagde Bath på grund af de varme kilder. De fungerer stadig, ligesom de gamle romerske bade. En smuk by, vi kom frem til onsdag ved middagstid.
Banjospilleren i Delta Jazzband - Roger Bonsall - som jeg skulle spille med om aftenen, var en fin guide på eftermiddagens rundvisning i byen.
Der blev tid til et lille glas før middagen. Den blev indtaget på en restaurant der serverede den bedste fisk jeg har fået længe. Så god, at vi med det samme bookede bord også til næste aften!
The Delta Jazzband.
For nogle år siden besøgte vi Rosemary Verrey's fantastiske have på Barnsley House. Her så Barbara nogle potter hun straks blev forelsket i. De var lavet på et værksted der hed Wichford Pottery. Det lå i nabolaget, og det måtte vi selvfølgelig besøge.
Vi blev modtaget af en fantasifuld portal af potter, derefter ledt ind i en fin krukkehave, og derfra til det store eventyr med potter, potter, potter. Alle størrelser og alle udformninger. Fik lov til at komme ind på værkstedet hvor pottemagerne beredvilligt og stolte fortalte om deres håndværk.
Der blev naturligvis indkøbt potter. Med tanke på den plads vi havde i bilen og i Svaneke. For Barbara var besøget en af turens højdepunkter.
