Jons Kapel

Jons Kapel hed tidligere Jonskirken og er en 22 m høj, fritstående klippe, der nede fra stranden ligner et kirketårn.
Et sagn fortæller, at en eneboer og missionær ved navn Jon havde sit opholdssted i området. Jon talte ”Kristendommens Ord” for hedninger, der var forsamlet på stranden, fra Prædikestolen, et klippefremspring beskyttet af en klippekant.
I den fritstående klippe findes en hule kaldet Kirkerummet eller Kapellet. Sydligere er der i klippekysten yderligere nogle huler, som i forbindelse med sagnet har fået navne som Jons Madkælder, Jons Sakristi, Jons Sovekammer og Jons Spisestue.
Mellem stenene på stranden kan man finde flere ejendommelige jættegryder; den største kaldes Jons Døbefont. Jættegryderne er dannet af rullesten, som bølgerne har kværnet rundt.
Nedgangen til stranden er en oprindelig diabasgang. Diabas er en sort eller mørkegrøn bjergart. Gangen er formentlig dannet ved, at glødende lave fra jordens indre er trængt op i en sprække i granitten og ved hurtig afkøling størknet til den finkornede diabas. Den har ikke samme bestandighed over for vejrliget som den omgivende granit og er efterhånden forvitret.
Området ved Jons Kapel blev fredet i 1907 for at bevare klippepartiet med tilhørende bevoksning urørt og ubeskadiget.

Tekst fra informationsskilt ved lokaliteten.

Billede 2 viser indgangen til Blåskinsdalen lige nord for Jons Kapel. Mere om den senere. Det smukke klippefremspring hedder Rødkløv.