« March 2008 | Main | May 2008 »
Blåskinsdalen er en af de mindre Bornholmske sprækkedale. Der er en særdeles varieret urskovsbevoksning og en sjælden insektfauna. Nattergalen er karakterfugl. Yderst på kanten af dalens nordskrænt ligger en stor vandreblok, en såkaldt ”jættebold”. Blåskinsbækken ender i et ”regnskovsagtigt” vandfald helt ude ved kysten. Navnet stammer fra en overdådighed af blå anemoner.
Jons Kapel hed tidligere Jonskirken og er en 22 m høj, fritstående klippe, der nede fra stranden ligner et kirketårn.
Et sagn fortæller, at en eneboer og missionær ved navn Jon havde sit opholdssted i området. Jon talte ”Kristendommens Ord” for hedninger, der var forsamlet på stranden, fra Prædikestolen, et klippefremspring beskyttet af en klippekant.
I den fritstående klippe findes en hule kaldet Kirkerummet eller Kapellet. Sydligere er der i klippekysten yderligere nogle huler, som i forbindelse med sagnet har fået navne som Jons Madkælder, Jons Sakristi, Jons Sovekammer og Jons Spisestue.
Mellem stenene på stranden kan man finde flere ejendommelige jættegryder; den største kaldes Jons Døbefont. Jættegryderne er dannet af rullesten, som bølgerne har kværnet rundt.
Nedgangen til stranden er en oprindelig diabasgang. Diabas er en sort eller mørkegrøn bjergart. Gangen er formentlig dannet ved, at glødende lave fra jordens indre er trængt op i en sprække i granitten og ved hurtig afkøling størknet til den finkornede diabas. Den har ikke samme bestandighed over for vejrliget som den omgivende granit og er efterhånden forvitret.
Området ved Jons Kapel blev fredet i 1907 for at bevare klippepartiet med tilhørende bevoksning urørt og ubeskadiget.
Tekst fra informationsskilt ved lokaliteten.
Billede 2 viser indgangen til Blåskinsdalen lige nord for Jons Kapel. Mere om den senere. Det smukke klippefremspring hedder Rødkløv.
Smukt billede. Det er lånt fra Danmarks Meteorologiske Instituts nyttige hjemmeside.
Fætter Thomas har sendt mig dette pragtfulde billede af Basse i sine velmagtsdage - som målmand i Nexø. Da jeg var dreng blev han modtaget med respekt når vi om søndagen var til lokalopgør mod Svaneke eller Viking fra Rønne. Jeg tror han var en god målmand. Nummer 5 fra venstre i anden række er Basse's fætter, Hjalmar Andersen.
Svanekes karakteristiske, trebenede vandtårn er tegnet af Jørn Utzon og opført i 1952, står som vartegn for byen. Det henter sin inspiration fra de gamle sømærker, som skibene brugte til at navigere efter.
Den pyramideformede vandbeholder bæres af 3 slanke ben støbt på stedet i jernbeton. Bræddeforskallingen følger benenes retning op til vandtårnets spids. Trappen, også udført i beton, smyger sig elegant ned fra vandbeholderens bund.
Vandtårnet bruges ikke mere til sit formål. Det blev taget ud af drift i 1988, da vandforsyningen i Svaneke blev lagt om. Tårnet blev bygningsfredet i 1990.
Vandtårnet står og forfalder. Derfor har “Byforeningen Svanekes Venner” planer om at købe tårnet, og åbne det for turister og andre interesserede der vil nyde den fantastiske udsigt fra tårnet.
Byforeningen tilbyder regionskommunen en krone for vandtårnet.
Stubmøllen eller Bech’s Mølle
Stubmøllen er formentlig opført i 1629 – i hvert fald senest i 1934 – hvilket fremgår af en inskription, som er skåret ind i en bjælke.
Bygherren var møller Jens Hansen. Det var en stor mølle, Jens Hansen byggede, den største, som er bevaret på Bornholm til i dag. Møllen kom i den berømte Svaneke-slægt Wolfsens eje i midten af 1600-årene, og de drev mølleriet frem til 1737. Det år købte den rigeste Svaneke-købmand, Jockum Thiessen møllen, som han ejede frem til 1775.
Ved siden af møllen opførtes i disse år endnu to stubmøller, der senere er nedrevet. De tre stubmøller har virkelig præget landskabet og blev også brugt som sømærke for fiskere og søfarende.
I 1814 kom stubmøllen i familien Bech’s eje, hvilket har givet det nuværende navn til møllen. Ialt 3 generationer Bech ejede møllen frem til 1928, da ”Foreningen Bornholm” købte den. Møllens oprindelige funktion blev ved denne overtagelse bragt til ophør – indhentet af den industrielle udvikling.
I 1975 købte ”Byforeningen Svanekes Venner” Bech’s Mølle for 1 kr. Byforeningen har siden da ofret betydelige beløb på møllens bevarelse.
I 1848 blev mølleboligen bygget ved siden af møllen, på den anden side af landevejen, og i 1857 indrettede ejeren, Peter Hansen Bech, bageri i stuehuset. Dengang var det almindeligt at mølleejerne oprettede bagerier i bekvem nærhed af møllerne.
Bech’s Mølle blev så vidt vides opført for over 350 år siden på nøjagtig det sted, hvor den står i dag. Tidligere var det ikke ualmindeligt, at stubmøller blev nedtaget både to og tre gange for at blive genopført andre steder. I 1866 blev Bech’s Mølle nedtaget under en grundig reparation, men genopført samme sted med anvendelse af brugbart tømmer fra den gamle mølle. Blot skete der den ændring, at hvor møllen tidligere havde stået direkte på klippen, blev den nu hævet op på en stensokkel.
Svanemøllen
Svanemøllen med tilhørende bolig er opført i 1856. Det er en ”hollandsk” mølle, der er udført af møllebygger Sommer helt i træ på et tidspunkt, da Svaneke i forvejen havde fire møller. Det var 10 ”agtværdige” Svanekeborgere, som stod for møllens opførelse. Af træmøller er der i dag kun bevaret fire på Bornholm. De øvrige hollandske møller er opført af tegl eller kampesten.
Svanemøllen var fra opførelsen beklædt med egespån og var af høj bygningsmæssig kvalitet. Den er ikke helt typisk bornholmsk, bl.a. har den et lorrisloft til hejseværkerne, hvilket ikke er normalt på Bornholm. Møllen er bygget på et tidspunkt, hvor man begyndte at bruge bedre udviklede sigter og skalkværne. Der kunne nu fremstilles finere mel, især hvedemel. Skalkværnene blev brugt til grynfremstilling.
Møllen var dyr at bygge, og allerede i 1861 afhændede investorerne den til skibskaptajn Hans Anker Kofoed fra Sjælegård ved Ypnasted, som udvidede med landbrug omkring møllen. I 1885 overtog sønnen, der også hed Hans Anker, møllen.
Møllens teknik forøgedes i de kommende år, og under første Verdenskrig (1914-18) blev møllen leverandør af elektricitet til Svaneke. I 1920 blev Svanemøllen overtaget af bagermester Frederiksen, som i 1958 solgte den til ”Byforeningen Svanekes Venner” for 3.000 kr.
Teksten er fra informationsskilte ved møllerne