Mette Kramer Kristensen, fotograferet af Søren Thomassen.
Vi var meget glade over at have fotografen Mette Kramer Kristensen med til hele 3 af vore koncerter med Fred Vigorito. Mette arbejder til daglig som pressefotograf på Dagbladet Arbejderen og nyhedsportalen Modkraft, hvor mange af hendes billedserier kan ses. Men der er næsten ikke det motiv, som ikke kan fange Mette's interesse, som det kan ses på den fotoside, hvor hun er medlem under brugernavnet Pink Dragonfly.
Mette tager billeder med engagement og hjerte, og har stort talent for at fotografere musik i alle genrer - heldigvis for os har New Orleans jazz en stor plads i hendes hjerte! Hendes billeder fra de tre koncerter oser af forståelse og indlevelse i det, der sker på scenen. Vi er stolte og glade over at kunne dele de bedste fotos med jer. Se dem i album i højre spalte. Det første er fra koncerten i Ballerup Jazzklub. Mere om de næste snarest.
Klik eventuelt på disse tilfældige eksempler for at se dem i en større gengivelse.










